Til Kulturladens medlemmer samt til alle på maillisten
Dette nyhedsbrev er det første af forhåbentlig mange, hvor vi fortæller om, hvad der sker i Kultur-laden.
Bestyrelsen
Kulturladens generalforsamling blev afholdt den 22. marts.
Tre bestyrelsesmedlemmer ønskede ikke genvalg: Steen Andersen, Ole Jørgensen og Jens Finne.
Tak til alle tre for indsatsen.
En speciel tak til Ole og Jens, som har været med lige fra starten i 1999. 23 års utrætteligt arbejde for Kulturladen er imponerende!
Den nye bestyrelse har konstitueret sig således:
Mogens Olesen – formand
Flemming Andersen – næstformand
Flemming S. Jensen – kasserer
Kirsten Böhm – sekretær
Niels Pedersen – bestyrelsesmedlem
Harly Bruun - 1. suppleant
Line Davidsen - 2. suppleant
Bestyrelse er gået i gang med arbejdet, og der er naturligt nok en overgangsperiode, hvor vi skal have opdateret hjemmesiden, booking, kontaktoplysninger mv.
Når alt dette er på plads, sender vi et (kortere) nyhedsbrev om dette.
Forhåbentlig kan vi også melde om nogle af efterårets arran-gementer.
Medlemskab
Vi vil gerne have mange medlemmer i Kulturladeforeningen.
Det siger sig selv. Kontingentet på 150 kr. årligt samt den moralske støtte, der ligger i medlemskabet, er en god opbakning til Kultur-laden.
Vi har i flere omgange talt om medlemsfordele.
Der var ikke rigtig noget at komme efter som medlem, og måske har det heller ikke været så vigtigt.
Men i forbindelse med vores deltagelse i den messe, som Lions Club arrangerede i Fuglebjerghallen i begyndelsen af marts, besluttede vi at indføre medlemsrabat på udlejning af laden (20%) og rabat på entréen til de fleste af vores eg-ne arrangementer. I løbet af messen øgede vi medlemstallet med over 100%, så der nu er godt 60 medlemmer.
Opkrævningerne sendes ud omkring 1. maj.
Velkommen i foreningen!