E-mailUdskriv

Portvinsmagning i Kulturladen

Arrangementoplysninger

Arrangement:
Portvinsmagning i Kulturladen
Dato:
Fredag, 18. oktober 2019, 19:00 - 22:00
Kategori:
Offentlig

Beskrivelse

Gennem portvinen taler visdommen

(citat: George Meredith)

Foto Portvin 2019

Og der er garanti for, at alle bliver klogere på portvin, når SuperBrugsen og Kulturladen i Fuglebjerg inviterer til portvinsmagning i Kulturladen den 18. oktober kl. 19.

Det er tredje gang, der er vinsmagning i Kulturladen, og hver gang har SuperBrugsen leveret både vine og foredragsholder.

Og det er ikke hvem som helst, der er mulighed for at opleve i Kulturladen. 
Få kender nemlig danskernes smag i vine så godt som Erik Larsen, der fra 1995-2012 var chefindkøber af vin og spiritus for alle COOPs butikker SuperBrugsen, Kvickly, Irma, Fakta og Dagli’Brugsen.

Han er også medlem af portvinsordenen Confraria do Vinho do Porto, og har derfor også et stort kendskab til de spændende portvine.

Erik har rejst verden rundt og besøgt utallige vingårde for at finde de helt rigtige vine til danskerne. 
Bl.a. er han manden bag de velkendte mærker Spier fra Sydafrika, Hardy fra Australien, Sunrise fra Chile og de italienske vine Canaja og Jairo fra Villa Annaberta.

Han vil på en enkel og uimponeret måde fortælle, hvordan man finder gode portvine til rimelige priser og komme med ideer til, hvilke der passer bedst til forskellige desserter/kage eller bare et lille hyggeglas i den mørke og kolde efterårs- og vintertid..

Der vil blive skænket otte portvine og for at rense smagsløgene mellem vinene, serveres lækre appetizers fra SuperBrugsen.

Pris for foredrag, otte portvine og appetizers: 150 kr. Billetterne kan købes i SuperBrugsen i Fuglebjerg.

Efter vinsmagningen kan man købe øl, vin, kaffe og kage.